Grønne linser i kokos
Linser har det med at være lidt kedelige, så jeg har prøvet mig lidt frem med at koge dem i andet end vand – og det lykkedes faktisk rigtigt godt!
- 4 dl grønne linser (øko selvfølgelig)
- 3 fed hvidløg
- 1 rødløg
- 2 cm frisk ingefær
- 3 tsk rød karry
- 1 dåse kokosmælk
- cirka 2 dl vand
- en god håndfuld bredbladet persille
Snit hvidløg og rødløg fint, og lad dem stege bløde over svag varme, i solsikke- eller olivenolie, i en gryde. Hæld ingefær og karry i, og lad det simre med et par minutter. Hæld de grønne linser i sammen med vandet, og lad det koge op et par minutter. Hæld dernæst kokosmælken i, der skal cirka være dobbelt så meget væske som linser.
Koges møre på omkring 40-50 minutter, hvis de er møre før alt væden er væk hælder du det fra gennem et dørslag.
Snit eller hak den bredbladede persille og vend det i linserne – og spis.